Leverandør- og lagerstatistik
Der er lavet mulighed for, at få statistik på leverandører og lager og ikke kun på kunder som tidligere.
Leverandørstatistikken ligger under menuen Regninger og er lavet på samme måde som kundestatistikken. Der er lavet en Top 20 og en Top X med alle leverandører. Hvis der dobbeltklikkes på totalerne ud fra den enkelte leverandør, kan man se detaljerne på alle købene. Statistikken viser indeværende år og sidste år og kan udskrives, eller man kan vælge at eksportere dataene til Excel. Funktionen ligger under menuen Funktioner / Dan Excel fil, i Leverandørstatistik skærmbilledet.
Lagerstatistikken er mere avanceret. Den kan vise en Top 20, Top X og Top X pr. md. Statistikken viser hvor mange enheder der er solgt af den enkelte vare, salget i beløb og sammenlignet med sidste år. Modsat kan man se, hvilke varer der er købt flest af. De forskellige statistikinformationer vises under fanerne i lagerstatistik skærmbilledet. Hvis visningerne skal se anderledes ud, kan feltrækkefølgen ændres og de enkelte visningsfelter, kan klikkes til og fra under menuen Funktioner / Tilpasning.