Indlæsning af lønfiler fra Danløn
I kassekladden, er der lavet et modul som hedder ‘Eksterne indlæsninger’. Menupunktet ligger under Funktioner og kan indlæse CSV-filer fra Danløn. I første omgang er der lavet indlæsningsmulighed fra Danløn. I opsætningen af Danløn i OFINDA, skal lønteksterne være de samme, som dem der kommer fra Danløn. Lønteksterne kan rettes både i Danløn og i OFINDA og skal være helt ens begge steder. I OFINDA skal der påføres finanskontonumre i opsætningen, for at lønfilen kan indlæses korrekt til kassekladden.
Ny hjælp i OFINDA – Ctrl + F1 omdirigeres til hjemmesiden under menuen SUPPORT
Den interne hjælp i OFINDA omdirigeres nu til hjemmesiden, så det hele ligger samlet og man kan søge direkte fra www.ofinda.dk under Support.
Informationsfelt på Bankindlæsningen – Linjeinfo
I Bankindlæsningen, som er et underprogram til den enkelte finanskassekladde, er der mulighed for at få påført feltet ‘Linjeinfo’. Feltet viser de konti som er blevet påført på den enkelte linje, så man ikke skal trykke på den enkelte linje i øverste billede, for at se hvilken konto man har påført linjen. Hvis feltet ikke vises i Bankindlæsningen, kan det påsættes fra menuen Funktioner og tilpasning, som ligger i den øverste del af billedet.
Finanskonti vises som, Fin.
Kundekonti vises som, Kun.
Leverandørkonti vises som, Lev.
Automatisk renummerering
I Banindlæsningen er der under funktionsknappen ‘Renummerer bilagsnumre’ kommet et felt, hvor man kan afkrydse, om den skal bruge automatisk renummerering, når et felt vælges at overspringes.
Genvejstaster til finansposterne i Kassekladden og i Bankindlæsningen
Finansposteringerne eller Finanskontokortet kan vises via en genvejstast, når man står på den enkelte linje i Kassekladden eller i Bankindlæsningen. I stedet for at trykke på knapperne, kan man bruge disse genvejstaster:
Ctrl+Alt+P eller Alt Gr+P = Finansposterne
Ctrl+Alt+O eller Alt Gr+O = Finanskontokortet
Indlæsningsrækkefølgen kan vendes ved indlæsning af bankfiler i Bankindlæsningen
Når man gemmer CSV-filen fra sin netbank, så ligger bankbevægelserne normalt sorteret, så den nyeste bevægelse er øverst. Hvis denne fil indlæses, vil de enkelte bankposteringer ligge i sammen rækkefølge. Derfor er der nu en nem mulighed for, at vende rækkefølgen i OFINDA, så ældste bevægelse ligger øverst, dvs. i den rækkefølge som man konterer/bogfører sit regnskab. Punktet hedder ‘Læs fra bunden’ og skal hakkes af. Punktet findes under menuen Indlæsning af data / Rediger format (under det enkelte bankformat).
Mulighed for at påføre samme ordre- og notattekst ved massefakturering på alle faktura
Hvis der er oprettet igangværende faktura, så kan man ved at markere flere faktura på en gang, få tilgang til funktionen ‘Massefakturering’, så man kan påføre den samme ordre- eller notattekst til alle de markerede faktura, som skal bogføres. Felterne kan tilføjes via rapportgeneratoren på fakturaen, så de kommer med ud på udskrifterne, som sendes til kunderne. Hvis felterne ikke er påført Massefaktureringsbilledet, kan de tilføjes under feltet ‘Tilpasning’.