Nyheder fra OFINDA

Maj 2020

Statistikker i PDF

De grafiske statistikker i dashboardet, kan nu gemmes i PDF blot ved at trykke i højre hjørne af statistikken. Det gør det også nemmere at printe dem. Statistikkerne ligger under menuen Regnskab og Statistikker/informationer. Under tilpasning kan der vælges mellem forskellige grafer og statistikker.

Vedhæftning af filer

Vedhæftning af filer ved afsendelse af faktura, tilbud mv. har fået en overhaling. Med den nye funktion, kan man vælge flere filer på en gang. Når filerne er vedhæftet, kan filens indhold vises, ved at klikke på linket til filen. De kan fjernes ved at trykke på det røde kryds til højre for hver fil. PDF- og billedfiler kan vises.

Faktura som link i e-mail

Det er blevet muligt at lave en URL i fakturamailen, så fakturaen kan downloades ved at trykke på et link.

Fremover vil et nyt felt ”FakturaURL” på fakturaposten, indeholde en komplet URL streng. Denne URL vil vise den dannede PDF faktura i en browser. Er feltet vist i kartoteket, kan man få vist fakturaen ved at dobbelt klikke på feltet.

Feltet ”FakturaURL” skal påsættes i Faktura e-mail skabelonen.Ligger i menuen Opsætning / E-mail skabeloner og Faktura.

Automatisk opdatering af valutakurser

I stedet for at indtaste valutakurserne manuelt, kan dagskurserne hentes automatisk fra Nationalbanken. Det er de oprettede valutakurser der opdateres, når der trykkes på knappen ’Opdater valutakurser’. Felterne ’Ændret den’ og ’Ændret af’ opdateres samtidig, så man kan se hvem der har udført handlingen.