Under menupunkt Regninger / Daglig / Regninger, vælger du knappen “Ny” for at lave en regning. Nu har du mulighed for at indtaste en leverandør. Skriv navnet på leverandøren eller tast leverandør-nummeret. Du kan også vælge at klikke på luppen/søgefelt, så får du en liste over alle dine leverandører. Når du har valgt leverandøren, tryk “F8” eller klik på finanskonto, derefter indtaster du det som skal bogføres.
Når regningen er klar, så klik på “Bogfør og Udskriv”, og her fås et nemt overblik over selve regningen. Hvis du ikke ønsker at bogføre regningen med det samme, så klik på “Gem & Luk”, så du fortsat vil kunne ændre på regningen.
Hvis regningen skal ligge et par dage, kan du også her klikke på “Gem & Luk” og regningen bliver synlig i oversigten for regninger.
Bemærk: Forfaldsdato og købsfakturanr. skal indtastes, inden du kan bogføre en regning!
Hvis du har en billedfil eller en pdf af en leverandørfaktura, kan dette blive tilknyttet regningen. Så har du altid mulighed for at se det originale bilag sammen med din bogføring. Læs evt. afsnittet om “Tilføj et dokument til en regning”.