Nyheder fra OFINDA

Maj 2019

Banknavn, bankkonto, IBAN og SWIFT kan tilføjes på kundegruppen

På kundegruppen kan der tilføjes fire nye felter, banknavn, bankkonto, IBAN og SWIFT. Felterne tilføjes fra menuen Tilpasning. Når felterne er udfyldt med banknavn, kontonummer, IBAN og SWIFT, kan teksterne overføres til fakturarapporten. Afhængig af hvilken kundegruppe kunden er tilknyttet, vil fakturaudskriften kunne vise forskellige bankkonti, som kunderne skal indbetale til. Det virker også ved afsendelse af E-Faktura til det offentlige i OIOUBL formatet.

Funktionen kan f.eks. bruges til, at privatkunder skal indbetale til et bankkontonummer og offentlige kunder skal indbetale til et andet bankkontonummer. Det kan også bruges hvis man har salg i danmark og salg til udlandet, så kan fakturaen vise et bankkontonummer ved salg i danmark og et andet bankkontonummer ved salg til udlandet.


Ved indtastning af et finanskontonummer i kassekladden, der ikke findes, vil søgningen starte fra det indtastede kontonummer

Hvis man indtastede et kontonummer i kassekladden, som ikke eksisterede i kontoplanen, så ville den ikke liste noget fra kontoplanen, da søgningen blev foretaget præcis efter det indtastede kontonummer. Det er ændret, så den lister kontoplanen fra det kontonummer man indtaster. Når man lærer sin kontoplan at kende, så ved man ofte i hvilket område at kontoen ligger. Husk at man både kan indtaste kontonummer eller kontonavnet i feltet konto, da OFINDA laver opslag på begge indtastninger.


Trin for trin guide – en god start hvis du er ny i OFINDA

Vi har lavet en ‘Trin for trin guide’, der hjælper dig igennem forskellige arbejdsgange i OFINDA. Guiden fortæller dig hele tiden, hvad du skal gøre og markerer de felter, der skal indtastes i. Hvis du er ny i OFINDA, får du hurtigt en fornemmelse af, hvordan OFINDA virker. ‘Trin for trin guiden’ ligger øverst til højre i OFINDA under menuen Hjælp. Hvis man opretter et nyt regnskab i OFINDA, vil man ligeledes blive præsenteret for ‘Trin for trin guiden’, så man kommer hurtigt i gang med sit regnskab.


Hurtig visning af din faktura inden bogføring, udskrivning og afsendelse

Når en faktura er indtastet og man vil se hvordan den ser ud, inden den bogføres, så var flere brugere usikre på, om den blev bogført med det samme, når man trykkede på knappen ‘Bogfør og Udskriv’ i indtastningsbilledet. Det er ikke tilfældet, men vi har lavet en ekstra knap ‘Vis faktura’ hvor man hurtigt får vist fakturaen som den ser ud og ikke andet. Hvis den skal bogføres og sendes, så skal man bruge knappen ‘Bogfør og Udskriv’ hvor man ligeledes får vist fakturaen.


Download alle bilag fra regnskabet i en ZIP-fil

Bogførte faktura og indlæste bilag i dit OFINDA regnskab, kan udvælges og downloades på en simpel måde. Filerne bliver navngivet med det originale filnavn + bilagsnummeret, som posteringslinjen har fået under bogføringen.

Eksempel på navnegivningen af en faktura-fil: Faktura_1359_(B 1359).pdf og et uploadet bilag: Kassebon Bageren_(B 45).pdf

Filerne pakkes i zip-formatet.


Efter afsendelse af en E-Faktura, vises info om antal klip der er tilbage

For at få overblik over forbruget af E-Fakturaklip, vises antal klip, der er tilbage efter hver hver fakturering, når der sendes til en kunde via EAN-nummeret.